Værdier

Arkitektur er udtryk for en skabende proces, hvor mødet med kunden og opgaven udvikler sig i en intim vekselvirkning mellem idé og dialog for til slut at fuldendes i et værdigt resultat.

Hver opgave gribes med nysgerrighed og glæde. Der skabes nye og enestående løsninger. Åbenhed overfor kunden og åbenhed over for samarbejdsparterne er en nødvendighed. Der sikrer, at inspiration mennesker imellem finder vej ind i det bygningsværk, der skal rumme menneskers liv og virke i mange år.

Tegnestuen er et team, hvor åbenhed og kreativitet er grundlaget for et godt samspil, på kryds og tværs, uden snævre faggrænser. Ny teknologi glider ind i tegnestuearbejde uden at tage magten fra de klassiske værdier. Det skabende arbejde er fortsat udtryk for unik menneskelig kreativitet og dialog.

At skabe arkitektur fordrer evig øvelse – erfaring på erfaring. Man skal kunne lytte efter de drømme kunderne bærer i sig om det værk de skal leve i. Man skal også kunne lytte til egne idéer. Det er den skabende dialog og arbejdsproces, der frigør de drømme og idéer, man hele tiden lytter efter. De færdige resultater fra tegnestuen rummer en mangfoldighed af løsninger. Hver eneste opgave har sin helt egen historie.

 

Job

Der er på nuværende tidspunkt ingen ledige stillinger, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.